eForsyning er populær

  • 0
  • oktober 9, 2018
eForsyning

Log på ved hjælp af dit brugernavn og pinkode

Du finder dit forbrugernummer og pinkode på blandt andet din årsopgørelse. Det er de to numre, der er dit brugernavn og kodeord. Hvis du er varmemodtager og ikke selv får din årsopgørelse – det kan fx være, hvis du bor i et boligkompleks og betaler a conto til din udlejer – så har du desværre ikke denne mulighed.

Hold styr på dit forbrug

Når du er logget ind på eForsyning, kan du følge dit forbrug for hver dag, hver måned eller hvert år. Du skifter mellem de tre muligheder under graferne i ‘Mit forbrug’.

Husk at der kan være store udsving, når du kigger på dit daglige forbrug. Du bruger fx en masse varme, når du er i bad eller lige har tændt for varmen.

Det vil være meget nærliggende at holde øje med dit forbrug måned for måned, da du her kan se, om du holder dit fastlagte budget. Her kan du sammenligne med menupunktet ‘Forventet varmeregnskab’.

Under ‘Mine dokumenter’ finder du dine tidligere varmeregnskaber og diverse information fra varmeværket.

Følg med i flere forbrug

Hvis du ejer flere ejendomme med fjernvarme, er vicevært eller skal følge med i fx din 82-årige mors forbrug, så har du mulighed for at tilføje flere forbrugernumre til samme login.

Gå ind under ‘Mine oplysninger’ i eForsyning og tryk på ‘Tilknyt forbruger’.

Vi håber, at dette giver svar på dine spørgsmål, men du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os på tlf. 86 32 17 44.