
Rekord i solvarmeproduktionen
Det historisk flotte solskinsvejr de sidste to måneder har givet perfekte forhold for vores solvarmeanlæg. Både i maj og juni slog vi rekorder i varmeproduktionen, siden vi anlagde anlægget i 2014.
I maj fik vi produceret 1.200 MWh, og det svarer til, at anlægget har produceret 16,9 % af den varme, vi har brugt i perioden. Den tidligere rekord for maj måned blev sat i 2016, hvor anlægget producerede 1.029 MWh.
Igen i juni fik vi sat en ny rekord for produktion. I juni 2014 lå månedsrekorden på 858 MWh, men den fik vi slået i år med en produktion på 1.092 MWh. Og det svarer til, at anlægget producerede 21,5 % af den varme, vi sendte ud i hjemmene i Grenaa hele juni måned.
Lige nu er vi i fuld gang med at gøre vores samlede solvarmeanlæg endnu større, så vi kan slå mange flere rekorder i fremtiden. Du kan følge med i byggeriet de kommende måneder. Læs meget mere her.