Opførelsen af nyt solvarmeanlæg

  • 0
  • marts 21, 2019

Så er det nu – alt er klart. Teknikhuset, samt det tekniske anlæg står færdigt. Akkumuleringstanken står færdig i fuld højde og er blevet isoleret og beklædt med facadeplader. Akkumuleringstanken er med sine 4.500 kubikmeter magen til den, vi har ved flisværket. Den kan rumme mere end dobbelt så meget energi som akkumuleringstanken, vi har til det nuværende solvarmeanlæg. De i alt 1.440 solpaneler er sat op, og der er vand på anlægget.

Vi har fået overdraget nøglerne og dermed også driften på solvarmeanlægget. Den første sol er “tanket” og anvendt til at varme akkumuleringstanken op.

Så nu kan vi håbe på et solrigt forår og ikke mindst en varm og solrig sommer, så vi kan se vores anlæg i fuld produktion.