Grenaa Varmeværk er Danmarks 9. billigste fjernvarmeselskab

Grenaa Varmeværk er Danmarks 9. billigste fjernvarmeselskab

26. juni 2025

Grenaa Varmeværk er Danmarks 9. billigste fjernvarmeværk pr. 31.januar 2025 med en forbrugerpris på kr. 11.480 for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh.
I 2024 var Grenaa Varmeværk ligeledes det 9. billigste fjernvarmeværk, vi er stolte over fortsat at være blandt de 10 billigste fjernvarmeværker i landet. 

I forhold til januar 2024 er gennemsnitsprisen for Danmarks fjernvarmeværker steget med 845 kr., det svarer til en stigning på 5,3 procent. Statistikken viser også, at der for 213 værker har været en prisstigning i perioden fra januar 2024 til januar 2025, samtidig er prisen for 112 værker blevet sat ned.

Se prisstatistik for fjernvarmevirksomheder her