Om os

 

Mere end 60 år med varme

Grenaa Varmeværk A.m.b.A har leveret varme i mere end 60 år, og vi forsyner ca. 5.500 andelshavere – vi har i en årrække haft stabile varmepriser, som hører til blandt de laveste i landet.

Tilbage i 2014 stod vores solvarmeanlæg klart, og i 2018 blev Grenaa Varmeværk selvforsynende, da vores flisværk stod færdigt.

I 2019 fik Grenaa Varmeværk det andet solvarmeanlæg, og samtidig i 2019 blev der taget første spadestik til etablering af en 4,6 MW luft til vand varmepumpe, varmepumpen blev overdraget til Grenaa Varmeværk i april 2021.

Grenaa Varmeværk påbegyndte i 2021 etablering af et solcelleanlæg, anlægget er placeret på en 50.000 m2 stor grund beliggende på Teknologivej ved siden af flisværket. Solcelleanlægget blev overdraget til Grenaa Varmeværk i oktober 2022.

I 2023 etablerer Grenaa Varmeværk yderligere et solcelleanlæg, som ca. er halv størrelse af det nuværende solcelleanlæg, det forventes at blive sat i drift i efteråret 2023.

Vi er ejet af vores forbrugere

Grenaa Varmeværk er forbrugerejet, så der er ingen, som skal tjene på leveringen af den fælles varme, og et evt. overskud tilbageføres til forbrugerne.

Det var en fremtidsorienteret beslutning, der blev vedtaget med etableringen af Grenaa Varmeværk A.m.b.A., men også fusionen med de tre øvrige varmeværker, Sønden Å, Søndre Skole og Fuglsang i 1991 har været afgørende for varmeværkets stabilitet i dag og en medvirkende årsag til ensartede priser i hele byen.